|
Messenyheder: Fleischmann 2012

Specialvogn til klortransport fra Dansk Sojakagefabrik. |

Svensk specialvogn til kemikalier tilhørende Skoghallverken
i Uddeholm. |
I skala H0 kommer Fleischmann med flere DSB-vogne. Sidste
års lukkede godsvogn DSB litra Gs med døre, der kan åbnes og
med indlagt stykgods, kommer
igen, formentlig med
et nyt nummer.
Dernæst får vi et sæt med to åbne godsvogne med
presenning - DSB litra PT
samt en specialvogn til transport af klor fra Dansk
Sojakagefabrik København S A/S -
DSB litra ZE.
Vognen er bygget
i
Sverige, en af de i alt to hos DSB,
skaffet til
transport af kemikalier. Den er lidt lavere, end lukkede
godsvogne plejer at være, idet gasbeholderen er pakket ind i
en hvid trækasse for at forhindre unødig opvarmning.
Ved samme lejlighed har Fleischmann fremstillet en
tilsvarende svensk vogn tilhørende Uddeholms Aktiebolag,
Skoghallverken, Skoghall. Til forskel fra den danske vogn,
der er udstyret med en bremseplatform, er den svenske vogn
udstyret med et bremsehus.
Mens de ovennævnte vogne er
fra epoke II og III,
har Fleischmann planlagt at udsende flere moderne epoke
VI-vogne til veksellad- og
containertransport. Der er tale om svejtsiske
AAE-udlejningsvogne, som kører i de nordiske lande.
DSB-modellen er
læsset med veksellad fra Danske Fragtmænd, SJ-vogne kører
med Green Cargo, mens NSB
transporterer containere fra hhv. DB Schenker og
norske Bring
logistics. Som landet ligger, kan de tre modeller indsættes
i alle internationale godstog.
I skala N kan danskerne se frem til et liggevognssæt
bestående af tre vogne, der i 1980’erne kørte med
skiturister gennem Tyskland til østrigske skisportssteder.
Det farverige 3-vognssæt er tidligere fremstillet af
Roco i skala H0. Svenskerne får et par lokomotiver i N – det
er de klassiske
ASEA-maskiner Rc 4 (rød) og Rc 6 (blå).
DIGITAL
PROFI-KOBLING
Egentlig undrer det lidt, at man i vores digitale tider ikke
har gjort det før, men som man siger: Bedre sent end aldrig.
Fleischmann udsender
et
rangerlokomotiv, hvor deres fremragende Profi-kobling
for første gang er digitaliseret. Lokomotivet er det
firekoblede BR 81, som – ligesom koblingen - kan betjenes
med Fleischmanns multimus.
Forhåbentlig kommer koblingen
til at virke
bedre end, den gjorde
i Rocos tilfælde, hvor man brugte en digitalkobling,
der havde den utilsigtede tilbøjelighed
at tabe togstammen,
hvis sporet
bare var lidt
ujævnt lagt. Vi
er spændt på at se Fleischmanns tekniske løsning.

Klik på
www.fleischmann.de for at
se firmaets nyhedskatalog.
|